Muslimer om had: Tonen er blevet grovere

Den globale finanskrise har skabt nye fremmedfjendske strømninger. Det mærker de i Islamisk Trossamfund.Markante meninger om indvandring og muslimer fyger henover det europæiske kontinent i kølvandet på den globale finanskrise, og mange steder rykker flere og flere vælgere sammen i nationalistiske partier på yderfløjene.I den seneste rapport fra organisationen Europæisk Netværk mod Racisme (Enar) er det tydeligt, at diskrimineringen af særligt muslimer spreder sig i Europa.Også i Danmark mærker de herboende muslimer konsekvenserne af de fremmedfjendske strømninger.- Tonen i debatten er blevet markant grovere over de sidste år. Vi kan også se det på de mails, vi modtager. Beskyldninger flyver igennem luften, og det er som om, at det er ligegyldigt, om de er hold i virkeligheden, siger talsmand Imran Shah fra Islamisk Trossamfund til DR Nyheder.Et holdkæftbolsjeHan mener, at der er en tendens til, at man beder muslimer om at påtage sig en offerrolle og bruge det som “et holdkæftbolsje”.- Men utallige rapporter viser, at danske muslimer rent faktisk er i offerrollen ufrivilligt. Muslimer har intet ønske om at være i den og stod det til os, så skulle den rolle helst elimineres, men det kræver, at politikere ikke samtykker stiltiende. De danske muslimer vil bare gerne koncentrere sig om deres arbejde eller uddannelse, siger Imran Shah.

DF: Vi har højt til loftet

I Dansk Folkeparti melder retsordfører Peter Skaarup hus forbi. Han mener ikke, at danske muslimer bliver gjort til ofre.

– Der bliver gjort meget for at integrere muslimer. Men forudsætningen er selvfølgelig, at man vil Danmark, når man bor her, siger Peter Skaarup.

Læs også Had til islam spreder sig i Europa

Han mener ikke, at debatten om indvandring er for skarp eller polariseret.

– Vi har højt til loftet, når vi debatterer i Danmark, og sådan skal det også være. Det vil uden tvivl komme os til gode, siger Peter Skaarup.

R: Kig til Sverige

De Radikales retsordfører, Jeppe Mikkelsen, er af en lidt anden opfattelse.

– Jeg synes, man skal tage skarpt afstand fra dem, der sætter folk i bås og taler om “os og dem”. Jeg mener godt, vi kan kigge mod Sverige, hvor de i højere grad tager afstand fra ekstreme holdninger. Og så tror jeg også, at det hjælper, at vi i dag har en regering, der eksempelvis indfører homovielser, siger Jeppe Mikkelsen.

Klik her for at læse hele artiklen: { Klik her }
Kilde: dr.dk
Share Button